Skip til hoved indholdet
    Hjem Daginstitutionen Blicheregnen

Daginstitutionen Blicheregnen

Vi er 4 børnehaver, beliggende i landsbyerne Sjørslev/Demstrup, Vinderslev, Thorning og Vium/Hvam.

Alle 4 områder er kendetegnet ved et aktivt og engageret lokalområde med skoler og fritidstilbud. Personalegrupper som arbejder løsningsorienteret og en vilje til at få ting til at ske.

Overordnet arbejdes der ud fra det inkluderende perspektiv og det betyder at vi har fokus på barnets muligheder for at føle sig som en aktiv deltager i børnefællesskabet. Det inkluderende perspektiv hjælper os med at få øje på de mekanismer, der gør at nogle børn kommer til at stå uden for fællesskabet – derfor er vi optaget af at skabe åbne og rummelige børnefællesskaber med plads til forskellighed.

Vi har fokus på tidlig indsats sammen med jer forældre, hvor vi i samarbejde, finder barnets ressourcer og behov.

Udover at have fokus på et godt børnemiljø har vi et særligt øje for:

  • Stærke børnefælleskaber.
  • Et tæt og konstruktivt forældresamarbejde.
  • Pædagogiske læreplaner (se afsnit om den pædagogiske læreplan) herunder særligt fokus på sprogarbejde.
  • Gode og gennemarbejdede overgange mellem dagtilbud.
  • God og grundig indkøring til børnehaven.
  • At vi i fællesskab finder de bedste løsninger.

Vi arbejder med læreplaner for at sikre alle børns læreprocesser.
 
Hensigten med at indføre pædagogiske læreplaner tilbage i august 2004 var ønsket om at bryde den negative sociale arv. Ikke alle børn kommer med samme ressourcer, forudsætninger og opbakning fra hjemmet, men det er daginstitutionens opgave at sikre alle børns læreprocesser indenfor de seks læreplanstemaer. 

De seks læreplanstemaer er:

  • Barnets alsidige personlige udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Natur og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogiske læreplaner er en forståelsesramme, hvor udgangspunktet for det pædagogiske arbejde er knyttet tæt sammen med børns fællesskaber og den inkluderende tankegang. Pædagogiske læreplaner er et dynamisk pædagogisk værktøj, som løbende udvikles og evalueres.

Læs Daginstitutionen Blicheregnens pædagogiske læreplan

I Silkeborg Kommunes beredskabsplan finder du de planer, medarbejdere skal bruge, hvis der opstår en alvorlig og uventet hændelse.
 
I Silkeborg Kommune er der udarbejdet fælles aftaler om, hvad man gør som medarbejder og leder hvis der sker et uheld eller man står i en pludselig situation, som kræver hurtig handling. Disse indsatsplaner kan findes her:

Beredskabsplaner - Delplaner for Børne og Familieafdelingen og Skoleafdelingen

For at være beredt på sådanne situationer, er det væsentligt at alle børnehus har:

  • Evakueringsplan
  • En plan for kommunikation til forældrene
  • En plan for etablering af nødpasning

Visioner 

Visioner for arbejdet i forældrebestyrelsen for Daginstitutionen Blicheregnen.

Engagement:

  • Komme til møderne eller melde afbud
  • Overholde aftaler
  • Forsøge at finde løsninger, se muligheder frem for begrænsninger
  • Fokus på det positive – det der virker

Åbenhed / dialog

  • Snakke ærligt om tingene
  • Fokus på at tingene kan være forskellige i de tre huse
  • Alle har mulighed for at ytre sig
  • Nå til enighed indenfor rimelighedens grænser
  • Få forældrene i dialog

Gensidig respekt

  • Respekt for holdninger og handlinger
  • Tage alle emner alvorligt
  • Lytte til andre måder at gøre tingene på

Forretningsorden

Forretningsordenen for forældrebestyrelsen ved Daginstitutionen Blicheregnen.

Formål
Formål med forældrebestyrelsen ved daginstitutionen Blicheregnen er, at sikre en stabil og god pasning af institutionens børn samt at sikre et godt arbejdsmiljø for institutionens ansatte. Det påhviler bestyrelsesmedlemmer og repræsentanter at arbejde for hele institutionens interesse – alle tre huse.

Bestyrelsen
Bestyrelsen skal bestå af formand, næstformand og sekretær samt ansvarlig for hvert hus. Sekretæren er institutionslederen. Dennes suppleant er en af de daglige ledere.

I bestyrelsen skal der være 2 forældrerepræsentanter fra hvert hus. Disse forældrerepræsentanter skal have barn tilmeldt institutionen. Personalegruppen vælger en repræsentant der har en plads i bestyrelsen. Der vælges suppleanter for forældrerepræsentanterne og personalerepræsentanten.

Konstitution af bestyrelsen skal foregå ved førstkommende møde efter afholdelse af årsmøder i alle tre institutioner. Årsmøderne i Krathgården, Troldhøj og Børnehuset skal afholdelses om efteråret, og senest ???? oktober i hvert kalenderår.

Afholdelses af bestyrelsesmøder
Institutionslederen og bestyrelsesformanden aftaler dagsordenen.

Institutionslederen udsender dagsorden til bestyrelsesmedlemmerne via mail senest 4 dage før mødet. Hvis et medlem ønsker et punkt på dagsordenen kan det ske ved henvendelse til bestyrelsesformanden eller institutionslederen, senest en uge før mødet afholdes. Der kan dispenseres for dette ved særlige forhold.

Bestyrelsesmøderne holdes på skift i de 3 huse. Stedet fremgår af dagsordenen.

Bestyrelsesmøderne begynder kl. 19.30 og slutter kl. 21.30. Der holdes en kort pause undervejs i mødet. Mødeværterne sørger for forplejning til møderne.

Hvis et medlem er forhindret i at deltage i mødet, gives besked til formanden, institutionslederen eller andet medlem af bestyrelsen i så god tid som muligt.

Ved afbud senest 3 dage før mødet informerer formanden den pågældende enheds suppleant og giver besked til den anden repræsentant for enheden.

Suppleanter inviteres til at deltage i møderne men har ingen stemmeret.

Alle møder indledes med en kort gennemgang af sidste møde, samt en kort runde blandt deltagerne

Bestyrelsesformanden leder mødet. Mødelederens opgave er at sikre at dagsordenen følges og tidsrammen for mødet overholdes, samtidig med at mødet foregår i en god dialog. Hvis tiden skrider skal mødelederen tage initiativ til at prioritere i dagsordenen eller stramme op på dialogen. Mødelederen sikrer, at konklusionerne opsummeres efter hvert punkt. Mødelederen kan evt. uddelegere nogle af opgaverne.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 5 personer er tilstede ved mødet. Institutionslederen samt dennes repræsentant har ingen stemmeret. Bestyrelsen træffes afgørelse ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Et bestyrelsesmedlem skal gøre opmærksom på, hvis dette er inhabil i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Dette kan være aktuelt, ved økonomisk eller væsentlig personlig interesse.

Det pointeres at bestyrelsens medlemmer har tavshedspligt.

Referatet mailes til mødedeltagerne af institutionslederen og evt. korrektioner meddeles forud for omdeling. Ved ingen reaktion betragtes referatet som godkendt af det enkelte bestyrelsesmedlem.

Ekstra møder skal afholdes når det ønskes af formanden, institutionslederen eller flertallet af bestyrelsesmedlemmerne med konkret dagsorden af ønskede emner. Ved flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, skal dette sendes skriftligt til formanden forud for mødet.

Læs politikker fra Silkeborg Kommune og Daginstitutionen Blicheregnen

Udepolitik for Daginstitutionen Blicheregnen

Politikker og strategier på 0-18 års området

Tværgående samarbejde er væsentligt, når børn skifter mellem tilbud eller hvis der er bekymring for et barns trivsel og udvikling.
 
De kommunale dagtilbud i Silkeborg har et fast samarbejde med de andre lokale dagtilbud og skoler for at understøtte en god overgang for alle.

Desuden arbejder alle kommunale dagtilbud med Trivsel på Tværs, som omfatter et tæt samarbejde med forældre og andre faggrupper, hvis der er bekymring for et barn. Alle dagtilbud har faste kontaktpersoner i Pædagogisk Praksis og Læring, i Familierådgivningen og i Sundhedsplejen. Dagtilbuddet vil altid aftale det med forældrene, før de henvender sig til andre faggrupper om et barn.

Daginstitutionen Blicheregnen

En institution i Silkeborg Kommune

Kontakt